Advokat Mette Hjelvang

Advokat Mette Hjelvang

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge kriminalitet blandt unge og sikre, at kriminalitetstruede mellem 10 og 17 år bliver mødt med den rette indsats.

Det kan være en skræmmende situation at stå i, hvis man bliver indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet og det kan være svært at gennemskue hvilke konsekvenser, sagen kan have.

Barnet/den unge har ofte krav på gratis advokatbistand, og det samme har barnets/den unges forældre.

Som part i sagen har du ret til at:

  1. • Se sagens akter
  2. • Udtale dig om sagen
  3. • Have en partsrepræsentant
  4. • Have en bisidder
  5. • Få gratis advokatbistand, hvis du er over 12 år, og sagen vedrører
    – Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution

    – Indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus
    – Anbringelse uden for hjemmet
    – Tilbageholdelse under en anbringelse
    – Samvær og kontakt
    – Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke
    – Ændring af anbringelsessted

• Klage over nogle afgørelser

Jeg er optaget på Ungdomskriminalitetsnævnets liste over advokater, der varetager sager i Ungdomskriminalitetsnævnet og du er velkommen til at kontakte mig for en samtale om din sag. Det er gratis, fortroligt og uforpligtende.

Ønsker du juridisk støtte?

Har du spørgsmål om forældremyndighed, samvær,  bopæl, gratis advokat eller ønsker du at klage over afgørelse, så er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan få en samtale om situationen.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.